De er sat i verden for at forhindre, at giftig olie fra skibsulykker driver ind på de danske kyster til stor skade for miljøet. Men de danske miljøskibe er så dårligt udrustede, at slet ikke kan bruges i de indledende faser af en oliekatastrofe.
Skibene risikerer at eksplodere - og mandskabet risikerer at blive forgiftet - hvis skibene kommer for tæt på olieudslippet.
Forsvaret kender selv problemet
I en intern rapport, DR har fået aktindsigt i, erkender Forsvarskommandoen, at de store miljøskibe Gunnar Seidenfaden og Gunnar Thorson "kun kan bekæmpe en ufarlig olieforurening".
Årsagen er, at skibene ikke kan lukkes tæt, så de giftige dampe fra et udslip af eksempelvis råolie eller fuelolie risikerer at forgifte mandskabet. Desuden er de elektriske installationer på skibene ikke sikrede, hvilket skaber risiko for eksplosioner om bord.
Bygget forkert
Miljøskibenes kaptajner erkender, at skibenes mangler hæmmer beredskabet betydeligt:
- Hvis vi kommer ud til et kemikalieudslip eller olie, som vi ikke kender indholdet af, så er jeg nødt til at melde til søværnets operative kommando, at det er en opgave, jeg ikke kan påtage mig, fordi det sætter besætningen i fare, fortæller kaptajn Øivind Bach på miljøskibet Gunnar Seidenfaden til DR.
- Der er risiko for, at der kommer oliedampe ind i skibet, selvfølgelig til fare for besætningen, siger han.
Jens Kim Jensen, kaptajn på miljøskibet Gunnar Thorson, forklarer, at skibene heller ikke er sikret elektrisk eller maskinelt til at operere i de eksplosive dampe.
Risikerer eksplotion
- I værste fald kan man opnå en eksplosion, hvis man alligevel gør det, siger han.
- Det er sådan, at enten driver olien ind på stranden, eller også slår vi folkene ihjel, mens vi forsøger at gøre noget, fortæller Kasper Thomassen, der indtil for nyligt var kaptajn på det mindre miljøskib Mette Miljø, der ligeledes har betydelige mangler.
Han har nu valgt at sige op hos Søværnet i protest mod skibenes ringe sikkerhed.
- Jeg er ansvarlig for sikkerheden ombord, og der er så mange sikkerhedsmæssige mangler på det her skib, at jeg ikke føler, at jeg kan stå til ansvar for det, siger han
Blev syge ved katastrofen i Kadetrenden
Ved tidligere olieudslip, som ved ulykken med skibet Baltic Carrier ved Falster i 2001, fik mandskabet på miljøskibene hovedpine, diarre og opkast.
For at undgå den slags symptomer bygges nye miljøskibe så som de svenske med såkaldte gastætte rum til mandskabet. Men de gamle danske miljøskibe må altså vente i mange timer - helt op til et døgn - på, at gasserne fordamper, og de kan rykke ind og påbegynde inddæmningen og opsamlingen af olien.
I mellemtiden kan den farlige olie have spredt sig og gjort stor skade på miljøet.
Minister undersøger muligheder
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) forhandler lige nu med partierne bag det gældende forsvarsforlig om en løsning på de gamle skibe. Han erkender, at Danmark i dag er afhængig af nabolandenes hjælp, hvis der sker et alvorligt olieudslip.
- Men det er ikke sådan, at der ikke er noget at gøre: Dels er der forebyggelse, dels samarbejde med andre lande, og så er der et ægte politisk ønske om at vi får løst problemet, så vi også kan håndtere farligere forureningssituationer selv, siger ministeren til DR.
Men selv, hvis beslutningen om at udskifte skibene træffes i morgen, vil der gå lang tid, før nye skibe er på plads og klar til at bekæmpe olieudslip i danske farvande, erkender Nick Hækkerup:
- Indtil da må vi leve med, at skibene er sådan som de er og med det gode samarbejde med andre nationer som vil stille op og komme os til hjælp, siger ministeren til DR.