Politiet efterforsker lige nu en grov voldssag, hvor en mand er blevet overfaldet i sit hjem i Haslev-området. Overfaldet skete sent i går aftes.
Offeret er blevet indlagt på traumecenteret på Rigshospitalet, men er uden for livsfare. Det skriver ekstrabladet.dk.
Ifølge efterforskningslederen har manden skader efter vold.
- Vi efterforsker sagen og kan måske sige mere sidst på dagen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.