To mænd udstedte dødstrusler mod familie

To mænd på henholdsvis 22 og 23 år blev fredag varetægtsfængslet frem til 26. august ved Retten i Næstved for trusler, afpresning og vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd fra Næstved på henholdsvis 22 og 23 år blev natten til fredag anholdt, da de sammen med to andre var i færd med at fjerne nogle tv-kabler fra et hus nord for Næstved.

Det skriver Sjællandske.

Baggrunden skulle angiveligt være, at husets beboer ifølge den ene af de fængslede skyldte ham 6.000 kroner. Men de to mænd skulle ifølge sigtelserne i mandages have hentet manden og taget ham med på et værksted, hvor de to sigtede har deres gang.

Her blev han udsat for vold og blev blandt andet truet med at få klippet fingre af. Manden blev, ifølge avisen, også truet med, at hans familie ville blive dræbt, hvis ikke han betalte en gæld på 15.000 kroner.

De to mænd blev varetægtsfængslet frem til 26. august. 


Nyhedsoverblik