Det var med hiv og sving, at Team Sydhavsøerne fredag aften hentede en sejr på udebane mod HIK i 1. division for herrer i håndbold.
Efter de 60 minutter stod der 23-25 til gæsterne fra Lolland - efter 14-14 ved pausen - og dermed kunne "rævene" fra Lolland bogføre to points på kontoen. Mads Knutzon blev med seks mål den mest scorende spiller fra Team Sydhavsøerne i kampen.
Med sejren er Team Sydhavsøerne fortsat placeret i midten af rækken på en 7. plads.