Lundbecks topchef stopper øjeblikkeligt

Lundbecks topchef, Ulf Wiinberg, forlader selskabet med øjeblikkelig virkning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lundbecks topchef Ulf Wiinberg forlader selskabet med øjeblikkelig virkning. Det oplyser selskabet, der også har en afdeling i Nykøbing Sjælland, i en meddelelse til fondsbørsen.
 
Ulf Wiinberg har brudt virksomhedens interne retningslinjer, da han sidste år undlod at indhente en forhåndsgodkendelse fra bestyrelsen til at modtage aktier i biotekvirksomheden Stratified Medical Ltd. fra dennes grundlægger.
 
Samtidig er det en skærpende omstændighed, at der er tale om aktier i et selskab, som Lundbeck efterfølgende selv har investeret omkring 19 millioner kroner i, oplyser selskabet.
 
- Jeg er oprigtig ked af hændelsesforløbet, der fra min side har været utilsigtet, og som jeg selv har informeret Håkan Björklund (Lundbecks bestyrelsesformand) om, siger Ulf Wiinberg i meddelelsen.
 
- På baggrund af det skete har jeg imidlertid fundet det bedst for begge parter, at jeg i dag fratræder min stilling, siger den nu tidligere topchef.
 
 /ritzau/


Nyhedsoverblik