Lokalpolitiker politianmeldt for pengedonationer

Liberal Alliances Villum Christensen, Slagelse, er blevet politianmeldt for at modtage anonyme donationer fra personer og virksomheder hvis identitet han kendte

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Enhedslisten har meldt Villum Christensen (I), der sidder både i Folketinget og i byrådet i Slagelse Kommune, til politiet. Det skriver Sjællandske.

Partiet mener, at han har modtaget anonyme pengedonationer fra personer og virksomheder, han kendte identiteten på.

Udover Villum Christensen har Enhedslisten også meldt fire partiforeninger til politiet, og fra Slagelse er der kun en kort kommentar til avisen til anmeldelsen.

- Det er rigtig dårlig stil, hvis vi er kommet dertil, at politiske partier skal til at politianmelde hinanden - uden skyggen af ansvarspådragende lovovertrædelse og uden overhovedet at sætte sig ind i de faktiske forhold, siger han.

Ifølge Sjællandskes aktindsigt skal Villum Christensen have modtaget fem gange 6575 kroner og fejlagtigt have sat kryds på den tilhøtende blanket i anonyme tilskud, idet han troede, at der var tale om anonymitet i forhold til offentligheden, siger han. Han vil nu rette fejlen.


Nyhedsoverblik