Lockout slider på forældre

Børnefamilierne i regionen er gået ind i uge to med lukkede skoler og kreativ børnepasning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet uge nummer to i den store lockout og børnefamilierne i regionen har i knap en uge haft store udfordringer med lukkede skoler.

Der er også gået en uge med lockout og kreativ børnepasning hos familien Bech i Rødby og her er man godt og grundigt træt af en hverdag, der slet ikke ligner den normale. Især fordi familiens yngste på seks år skal passes hver dag.

-       Vi kan mærke, at Thias er frustreret over at blive kastet til det ene og det andet sted. Han udtrykker det ikke med ord, men vi kan mærke at han er urolig i kroppen, fortæller mor til tre, Anja Aagaard Bech.

Den seneste uge er 6-årige Thias Bech blandt andet blevet passet af mormor, farmor, venner til familie og været med Anja Aagaard Bech på arbejde en enkelt dag.  

-       Jamen jeg synes, det er irriterende at man er nødt til at tage en dag ad gangen og jeg kan mærke på børnene at de er frustrerede og at de savner deres skole, siger Anja Aagaard Bech.

Familien rummer også Athalie Bech, der går i 8. klasse på Søndre Skole i Rødby. Hun følger et nødskema, som betyder, at hun fortsat har undervisning få timer om ugen, hvor en lærer ansat som tjenestemand, underviser.

-       Jeg håber, det slutter så hurtigt som muligt, så vi er fri for alt det bøvl her, for det er godt nok irriterende, siger Athalie Bech.


Nyhedsoverblik