Mens der er fuldt booket på populære studieretninger som fysio- og ergoterapeutuddannelsen og sygeplejerske- og socialrådgiveruddanneslen, så er der stadig ledige pladser på læreruddannelserne på seminarierne i Vordingborg, Holbæk og Roskilde. Det fortæller P4 Sjælland.
- Sådan er tendensen også på landsplan og selvom vi i år har optaget ni procent flere studerende på læreruddannelserne er der altså fortsat ledige studiepladser, siger Ulla Koch til P4 Sjælland.
Der er også få ledige studiepladser på pædagoguddannelsen i Nykøbing Falster og Leisure Managementuddannelsen i Roskilde og Nykøbing Falster.
University College Sjælland tager imod ansøgere indtil 14 dage efter studiestart.