Sne og hastighedsgrænser var tilsyneladende ingen hindring for en fartglad lastbilchauffør, der onsdag aften blev fotograferet af en fartkontrol ved Haslev.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Tre får klip
Hele 124 km/t viste målingen, der blev foretaget på Ringstedvej – og politiet varsler allerede nu et efterspil for lastbilchaufføren.
I alt 37 ud af 434 bilister på strækningen blev målt til at køre for stærkt. Tre af dem får et klip i kørekortet.