Larmende børn, mobiltelefon og radioen giver trafikuheld (Video)

Foto: TV2 ØST

Hele regionen Nyhedsbrev Det er farligt at snakke med passagererne i bilen. Faktisk giver det flere uheld end at tale i mobiltelefon under kørsel. Det viser en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet og Trygfonden.

Flemming Nylander fra Stege er en af dem, der kører sine børn i skole. Men det kan være farligt. Op mod en tredjedel af alle trafikuheld skyldes, at chaufføren bliver forstyrret. Flest ulykker kommer der, når chaufføren snakker med andre passagerer. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet og Trygfonden.

- Hvis nu børnene sidder og prikker til hinanden, og den ene skriger, kan man godt blive forskrækket og komme til at reagere uhensigtsmæssigt som for eksempel at træde på bremsen, siger Flemming Nylander fra Stege.

Det er de små ting, som vi plejer at gøre under kørsel, der i mange tilfælde ender med et trafikuheld.

Videoen er desværre ikke længere tilgængelig online.

- De ting som vi tit gør, anser vi ikke som en risikofaktor, så det kommer nok bag på mange, at det er op mod en tredjedel, siger Mette Møller, der er seniorforsker på DTU Transport.

Men faktisk er der noget bilisterne kan gøre for at undgå at blive forstyrret.

- Prøv at tænke turen du kører igennem. Tænk på, hvilke situationer, der kan opstå, og hvordan de kan forebygges. Helt generelt skal man holde sig fra enhver aktivitet, hvor man kigger væk og tænke på noget andet, siger Mette Møller.

Her er de farligste ting, du kan blive forstyrret af:

  • At tale med andre passagerer
  • At pille ved radioen
  • At bruge mobiltelefonen
  • At rode ved aircondition
  • At drikke og spise under kørsel

Kommentar

Dagens nyheder

Tidsmaskine

TV ØSTs kalender over nyheder, udsendelser og regionale kulturtilbud.

Lev Livet