Laila har slået æblerekord

Et æbletræ, der egentligt skulle være fældet, har netop givet Laila Edvardsen og familien i Højby i Odsherred et kæmpestort æble, der kan ende i rekordbog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er nok at sætte tænderne i for æbleelskere hos familien Edvardsen i Højby i Odsherred. De har gjort en usædvanlig høst i år og plukket et æble, der kan ende i børnenes rekordbog.

Da familien sidste år overtog huset, var æbletræet i haven grimt og plettet, men efter overvejelser om at fælde det, valgte familien at nøjes med at beskære det, og det bar frugt i bogstaveligste forstand.

Forleden høstede de 10 kæmpe store æbler, hvoraf det største vejer 750 gram. Laila Edvardsens yngste søn Nicolai på 11 år ringede til Børnenes Rekordbog for at høre om muligheden for at blive optaget, og hvis ikke der bliver fundet et større æble, kommer den med i 2016 udgaven af bogen.

 


Nyhedsoverblik