Kvinde reddet ud af brændende hus

Onsdag morgen brød et hus på Mønsvej i Præstø i brand. En kvinde blev eskorteret ud af huset af en røgdykker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde blev tidligt onsdag morgen reddet ud af et brændende hus på Mønsvej i Præstø.

Politiet modtog anmeldelse om branden omkring klokken 05.15 og sendte omgående patrulje og brandvæsen til stedet.

- Det viser sig, at der er en kvinde tilstede på førstesalen, som ikke selv tør gå ud, fordi der er så meget røg, så hun bliver hjulpet ud af en røgdykker, siger Ehm Christensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og fortsætter:

- Hun har ikke været nær flammer, men hun bliver sendt til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Ifølge Ehm Christensen opstod branden formentlig på førstesalen i forbindelse med madlavning hos mandlig beboer.

Ingen personer kom til skade.


Nyhedsoverblik