Kvinde forsvundet i to år - nu er hun efterlyst

Mette Bønnelykke Herholdt er sidst set på Vestlolland i december 2010. Nu er hun efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser den 40-årige Mette Bønnelykke Herholdt, der senest med sikkerhed er set for to år siden i Vesterborg på Vestlolland.

Mette Bønnelykke Herholdt har kun meget lidt familie og stort set ingen omgangskreds, hvilket er baggrunden for, at der er forløbet den meget lange periode, uden at hun har været savnet, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Mette Bønnelykke Herholdt boede i perioden fra den 1. juli 2010 og til sin forsvinden i december 2010 i Dannemare på Vestlolland og har ellers ingen relationer til Lolland.

Hun har gennem en længere årrække boet forskellige steder i Jylland, senest i Favrskov, Viborg og i Ølgod, hvorfra hun flyttede til Lolland.

Kvinden beskrives som 40 år, cirka 175 centimeter høj, kraftig af bygning og med kort rødt hår.

Hvis nogen måtte ligge inde med oplysninger om Mette Bønnelykke Herholdts færden i tiden op til hendes forsvinden, og ikke mindst efter at hun sidst er set i december 2010, bedes henvendelse rettet til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik