Kunsten skal fremmes i Odsherred med ny kunstpulje

Odsherred Kunstråd har oprettet en ny kunstpulje, som skal fremme kunst i hele Odsherred. Derfor opfordrer de alle foreninger, skoler, institutioner, bylaug og enkeltpersoner til at komme med deres idéer til kunstprojekter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odsherred Kunstråd vil gøre kunsten og professionelle kunstnere mere synlige i Odsherred Kommune. Derfor har de oprettet en ny kunstpulje, hvor man kan søge om tilskud til konkret kunstrprojekter med offentligt sigte.

Samtidig opfordrer Odsherred Kunstråd alle fra foreninger, institutioner, skoler, bylaug og andre med interesse for kunst til at dele deres idéer og forslag til kunstprojekter. Det skriver Odsherred Kommune i en pressemeddelelse. 

- Vi vil gerne fremme kunsten i hele kommunen og håber, alle med interesse for sagen vil byde ind med forslag til et kunstnerisk projekt. Det kan for eksempel være en udsmykningsopgave på et offentligt areal, måske området ved byens gadekær eller lignende, siger formand for Kunstrådet, billedhugger Peter Hesk Møller. 

Og han fortsætter:

- Det vil være en god idé at alliere sig med en kunstner og beskrive, hvad man har tanker om og sende et oplæg til os i Kunstrådet. Vi ser gerne mange ansøgninger, og hvis der er en medfinansiering er det ekstra positivt, for det er klart, vi ikke med puljen vil kunne støtte flere meter høje bronzeskulpturer rundt omkring, siger Peter Hesk Møller, som håber på stor interesse for den nye kunstpulje.

Odsherred Kunstråd vil gerne hjælpe folk med at komme i kontakt med lokale kunstnere i området. 

Et af kravene til kunstprojekterne, som man kan søge tilskud til, er at det skal involvere borgere enten på et bredt plan eller som en mindre målgruppe.

Desuden skal projektet involvere én eller flere professionelle kunstnere, der har tilknytning til Odsherred, samtidig med at der fri adgang for offentligheden til projektet. 

Odsherred Kunstråd har valgt at fokusere på tre indsatsområder, som er Ung Kunst, Kunstfokus og Kunst i det offentlige rum. Kunstrådet har et budget på 300.000 kroner og Statens Kunstfon  har doneret halvdelen af pengene. 


Nyhedsoverblik