Knivrøver snuppede kontanter og fodbad

Et mindre kontantbeløb og så et fodbad blev udbyttet, da en røver torsdag aften ved lukketid truede personalet i Jem og Fix i Kalundborg med kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand begik torsdag aften røveri mod Jem og Fix i Kalundborg. manden kom ind i forretningen omkring ved 19-tiden, mens personalet var ved at tage varer ind udefra. Han truede ekspedienten med kniv til at udlevere kontanterne og sagde, at det skulle gå stærkt.

Da han havde fået pengene, gik han ud, men det skulle tilsyneladende ikke gå så stærkt, at han ikke lige havde tid til også at tage et fodbad med under armen.

Manden forsvandt til fods, og selv om politiet ledte efter ham med hundepatruljer, lykkedes det ikke at finde ham.

Manden er beskrevet som:

  • Cirka 30 år
  • 190-195 centimeter høj
  • Muskuløs
  • Sort kasket
  • Blå hættetrøje med hvid lynlås
  • Sandfarvede, løstsiddende bukser med lommer
  • Sorte sko
  • Bar handsker
  • Dansktalende

Nyhedsoverblik