Kendt operasanger kommer til regionen

Nordfalster får fint besøg, når Tina Kiberg optræder på Orenæs Saloner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tine Kiberg skifter sin faste hjemmebane på Operaen i København ud med scenen i Orenæs Saloner, når hun kommer til Nordfalster og optræder med pianisten Tove Lønskov lørdag d. 28. november.

Den kendte operasanger har blandt andet optrådt i Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Japan, Chicago, New York, Houston og San Fransisco. Nu er turen kommet til Nordfalster.

Kongelig pensionist fortsætter

Tine Kiberg kan tituleres som kongelig kammersanger og Ridder af Dannebrog, siden sin debut i 1983 har hun haft en lovende karriere herhjemme og internationalt.

I starten af 2015 faldt hun som 56-årig for aldersgrænsen på Det Kongelige Teater og blev pensioneret, men det fik hende ikke til at stoppe karrieren. Hun har senest været aktuel på Den Ny Teater som Abedissen i The Sound of Music.

Tine Kiberg vil optræde med pianisten Tove Lønskov, der har haft en lang karriere som solopianist og kammermusiker. De to har arbejdet sammen i mange år.

 

Koncerten finder sted lørdag den 28. november klokken 15.00.

Billetter kan købes her


Nyhedsoverblik