Kabelbrud stopper tog

Et overgravet lyslederkabel betyder, at der mandag ikke kan køre tog på Lille Syd-banen mellem Næstved, Køge og Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB indsatte mandag formiddag togbusser mellem stationerne på Lille Syd-banen mellem Næstved, Køge og Roskilde.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Du kan se togbussernes køreplan her.

Signalsystemet på banen er ude af drift, efter et lyslederkabel mandag formiddag blev gravet over.

DSB regner først med, at driften på banen kan normaliseres fra 21-tiden mandag. 

Passagerer med rejsekort og klippekort skal klippe eller tjekke ind og ud på stationen, ligesom der kun kan købes klippekort og billetter på stationerne - ikke i togbussen.

Hvis passagerer forsinkes mere end 30 minutter som en følge af problemerne kan de være berettiget til at få erstatning, oplyser selskabet. Det kan du læse mere om her.


Nyhedsoverblik