Jagter bakterie efter sygdomsudbrud

Forskere ved Statens Seruminstitut er på jagt efter en fødevarebakterie, efter at blandt andet Næstved har været ramt af sygdomsudbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Yersenia er navnet på den bakterie, som forskere ved Statens Seruminstitut lige nu er på jagt efter. Det oplyser P4 Sjælland.

Bakterien er hyppig i svinebesætninger, men smitter også mennesker, og borgere i Næstved Kommune er blevet ramt af bakterien og blevet syge af den.

Diarré og feber

Steen Ehlenberg, der er seniorforsker på seruminstituttet, siger til P4, at Yersenia-bakterien ikke er lige så udbredt som salmonella, men at det kan give voldsomt ondt i maven, hvis man bliver ramt af den.

- Man få diarré, feber og opkastninger i 3 til 7 dage, og i modsætning til salmonella får man kraftige mavesmerter, der kan forvekskles med blindtarmsbetændelse. Vi har eksempler på, at patienter har fået fjernet blindtarmen, selv om det ikke var nødvendigt, siger Steen Ehlenberg.

På landsplan bliver omkring 250 mennesker ifølge dokumentationerne smittes med bakterien. Hvor stort omfanget er i denne omgang bliver formentligt afklaret til efteråret.


Nyhedsoverblik