Iskold og grå weekend i sigte

Der er ikke lagt op til megen leg udendørs i weekenden. Skulle du dog se solen, så er den nu ved at mærkes varm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke meget at råbe hurra for i weekendens vejr, der bliver kold en kold og grå omgang for de fleste. 

Det bliver dog en weekend uden de store mængder nedbør. Fredag kan der komme en lille smule sne. Men ellers bliver dagen tør med lidt solskin tidligt på Sjælland.

- I løbet af dagen kommer der flere skyer, så alt i alt bliver det nok en forholdsvist grå dag. Superspændende bliver det ikke, siger vagtchef ved DMI Henning Gisselø.

Stadig iskoldt

Varmegrader bliver der ikke noget af:

- Vi holder os lige under frysepunktet. Nogle steder kan det måske nå op på nul grader, men i hvert fald ikke over, fastslår vagtchefen, der tilføjer, at der til gengæld ikke kommer så meget vind hverken fredag eller lørdag.

Vi får fornøjelse af gråt vejr

I weekenden bliver landet delt i to. Hos os i sydøst vil der være der mange skyer, og natten til søndag kan der også komme lidt sne.

- Et højtryk ved det sydlige Norge holder lavtrykkene stangen i hvert faldt det meste af weekenden. Den sydlige del af landet vil dog søndag nok mærke et lavtryk over det nordlige Tyskland i form af skyer og muligvis sne og slud.

De, der får solen at se, vil dog opleve den som forårsagtig.

- Der, hvor solen lige kan få lov til at skinne, og man er et sted med lidt læ, kan man godt mærke, at solen er blevet kraftigere nu. Det kan godt være ganske behageligt, siger Henning Gisselø.

På vej mod forår

Han fortæller, at dagen er nu tiltaget til 10 timer - eller med tre timer siden vintersolhverv.

Temperaturerne ligger omkring frysepunktet om dagen, men ned til seks graders frost om natten både lørdag og søndag. Søndag kan måske servere en plusgrad eller to.

/ritzau/


Nyhedsoverblik