Intime billeder spredt via Fona (Video)

I maj fik kvinden her byttet sin defekte computer i Fona. Det gav ikke umiddelbart nogle problemer. Men det endte alligevel med at blive en rigtig ubehagelig oplevelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Line Priess har længe ville have en Mac-computer, men hendes køb endte med at blive meget pinligt.

- Det var sådan lidt ydmygende. Jeg blev bare rigtigt sur og ked af det. Det var ikke noget, der skulle ses af andre mennesker, siger hun.

Se TV2 ØSTs interview med Line Priess herunder:
[video:flv:090621_fona2.flv]

Computeren blev købt i Fona i Næstved Storcenter. Alle vigtige dokumenter og billeder blev overført til den. Men hun blev hurtigt glad for, at hun havde købt en dyr forsikring. Computeren gik nemlig i stykker, og blev ombyttet uden problemer. Inden da blev alle de private filer slettet. Deriblandt nogle billeder, som kun kæresten må se.

- Det er nogle private billeder, som man bare ikke har lyst til at dele med andre end sig selv, og sin kæreste, siger Line Priess.

Computeren blev ikke renset
Alt var i nu orden. Det troede Line Priess i hvert fald, til hun blev ringet op, af en veninde i mandags. Veninden fortalte, at der var en pige, som havde fået Line Priess' gamle computer. Inklusive alle hendes private oplysninger og billeder.

Nu er de intime billeder blevet spredt. Men hvem der har gjort det, er ikke til at vide. Butikschefen i Fona har indrømmet over for Line Priess' far, at både han og flere andre Fona-medarbejdere har set billederne. Ingen valgte dog at tage kontakt til Line Priess, for at fortælle hende det.

Anmeldt til politiet
TV2 ØST har talt med Fonas administrerende direktør, Michael Kjær. Han ville ikke stille op til interview, men beklager meget, at at computeren er blevet solgt videre inden den er blevet ordentligt renset. Fona har nu anmeldt sagen til politiet, da de tager skarp afstand fra videreformidlingen af billederne, og for at sikre, at det ikke er deres medarbejdere, som har gjort det.

Nu håber Line Priess bare, at andre kan lære af hendes historie.


Nyhedsoverblik