Hidsig regn og torden på vej

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Weekenden byder på regn og blæst. Samtidig står temperaturen til at tage et dyk.

I Danmark bliver det også en perfekt aften til at se landskamp på TV.

- Vi får typisk efterårsvejr lørdag med en masse hidsige regnbyger og blæst. Også om aftenen, siger Mogens Rønnebæk fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Lørdagen vil nok også byde på hagl og tordenbrag.

Koldere vejr

Regn og blæst præger i det hele taget weekenden, hvor dagtemperaturerne vil ligge omkring de otte til ti grader. Altså noget koldere end de foregående dage. Nattefrost er der ikke optræk til.

- Natten til søndag falder temperaturen til omkring tre grader, men der er fortsat ikke vintervejr i form af frost eller sne i sigte, siger Mogens Rønnebæk.

Kraftig vind på uhyggelig dag

Ifølge overtroen er der lagt op til uhygge, når en fredag falder på den 13. dag i måneden. Vælger nogen at markere dagen ved at se en gyserfilm, kan de indstille sig på et passende akkompagnement udefra.

- Det kommer til at ruske med blæst og kraftige vindstød i aften og i nat.

Weekenden slutter mere roligt.

- Søndag får det sydlige Danmark lidt forbigående regn i morgentimerne, men derefter bliver det tørt og der kommer noget sol over hele landet.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App