Her er præstens meddelelse til pressen

Vig-præsten Annette Berg har udsendt en pressemeddelelse, hvor hun fastslår, at hun stadig tror på reinkarnation som en mulighed. Hun vil dog ikke forkynde det i kirken. Læs hendes meddelelse her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Annette Berg vil ikke afvise, at hun tror på reinkarnation som en mulighed. Hun udsendte tirsdag en meddelelse til en række medier om sagen, hvor hun vil tilbagevise den misforståelse, at hun ikke længere tror på reinkarnation.

Det gør hun nemlig, skriver hun i pressemeddelelsen.

Læs den herunder.

LÆS OGSÅ: Præst vil ikke lukke dør for reinkarnation

----

KORREKTION

Da der blandt flere er draget en usand konklusion efter min samtale med biskoppen d. 11. november, kommer jeg her med følgende korrektion:

Jeg har ikke ændret holdning med udsigten til sanktioner. Det var tværtimod magtpåliggende for mig i samtalen med biskoppen, IKKE at lukke den dør, jeg netop har været med til at åbne.

Jeg tror på, at reinkarnation kan være en MULIGHED blandt andre. Selv véd jeg ikke meget om reinkarnation i den forstand, at jeg kan ikke ”se” tidligere liv, hverken hos andre eller mig selv. Men jeg vil til enhver tid gerne være med til at lade en dør stå på klem over for en verdensanskuelse, der rummer de tanker – også selvom vores kirkelige tradition så pure afviser den.

Jeg tror på, at Gud er større end alle religioner, og at Kristus er større end kristendommen. Og hvad der end kommer til at ske på den anden side af dødens grænse, så vil det overgå, tror jeg, selv vore vildeste fantasier.

Jeg har skrevet under på, at jeg ikke forkynder reinkarnation i kirken. At jeg beklager, at nogle har misforstået, hvad jeg har udtalt. Samt pressemeddelelsens øvrige ordlyd.

Sognepræst Annette Berg, 

Vig-Nr. Asmindrup pastorat.


Nyhedsoverblik