Gratis legetøj til udsatte børn på Falster

Børn fra udsatte familier kan i dag få gratis legetøj i Værestedet Perronen i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var tryk på, da Værestedet Perronen i Nykøbing Falster i dag klokken et åbnede dørene. De vil nemlig sammen med BidragNu dele gratis legetøj ud til børn fra udsatte familier.

- Jeg måtte simpelthen træde til side, fordi der kom så mange mennesker, fortæller Jens Henriksen, der er forretningsfører for Værestedet Perronen.

Samarbejde med BidragNu

Legetøjet er især blevet samlet ind af foreningen BidragNu, der indtil nu mest har indsamlet og uddelt legetøj til udsatte børn i hovedstadsområdet. Men nu skal børnene i udkantsområderne have glæde af initiativet.

- Vi har fået meget mere legetøj, end vi havde regnet med, der er over et ton legetøj. Det er dejligt, så kan vi glæde rigtig mange børn, fortæller Jens Henriksen.

Uddelingen af legetøj finder sted på Perronen, Vendersgade 8 i Nykøbing Falster fra 13 – 16.

 


Nyhedsoverblik