Gorm blæste træer, stilladser, betonklodser og et håndboldmål omkuld

Stormen Gorm var kort og kraftig søndag aften. Ingen personer kom til skade, men blæsten væltede adskillige træer, stilladser og skilte, og i Næstved var en endegavl tæt på at brase sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndagens storm Gorm kom, raserede og drog så videre mod øst. I hele regionen har den efterladt sig spor, og især nordvestsjælland blev hårdt ramt af den kraftige blæst. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Midt- og Vestsjællands Politi meddeler, at Odsherred Kommune har været plaget af mange væltede træer, som beredskabet har arbejdet med at fjerne. Der vil stadig ligge træer rundt omkring, der ikke er fjernet, og det må påregnes, at de resterende træer først fjernes mandag morgen, skriver de to politikredse i en pressemeddelelse.

Opfordringen til bilisterne er, at man dels kører forsigtigt, da der kan ligge væltede træer, og endeligt kan der være småveje, der ikke er fremkommelige som følge af væltede træer. Derfor bør man beregne lidt mere transporttid mandag morgen.

46 meter i sekundet

Storebæltsbroen var lukket fra klokken 20.40 til klokken 22.20. Det gav ikke anledning til de store problemer, og meget tyder på, at bilisterne har hørt efter myndighedernes anvisninger.

Overalt på Sydsjælland, Lolland og Falster var der opgaver med væltede træer og vejafmærkning, men ingen er kommet til skade, og der er arbejdet med oprydningen. Vandstanden gav ikke anledning til problemer i vores del af landet.

I Sjællands Odde nåede vindstødene orkanstyrke på 46 meter i sekundet - det samme i Nakskov, men Gorm slog ingen rekorder og heller ikke stormen Allan i oktober 2013.

Mandag morgen er der aflysninger på færgeruten Gedser-Rostock.

De aflyste afgange på Gedser-Rostock er:

Fra Gedser: 30. november 2015 klokken 01:30, 03:40, 07:00 og 09:00

Fra Rostock: 30. november 2015 klokken 01:30, 04:30, 06:00 og 09:00

Sejlplanen på Gedser-Rostock forventes genoptaget:

Fra Gedser: den 30. november 2015 kl. 11:15

Fra Rostock: den 30. november 2015 kl. 11:15

Her kan du se nogle af de skader, Gorm forvoldte, og som de to politikredse har berettet om på Twitter i løbet af natten:

  • Status efter nattens storm: 39 hændelser. Heraf 20 væltede træer. Heldigvis var der ingen rigtig alvorlige skader/ Vagtchefen.
  • Haslev, Teestrup Nedenvej - træ er væltet og spærrer hele kørebanen
  • Sorø, Slettevej - træ vælter og spærrer halvdelen af vejen
  • Stege, Støvvasen - brædder blæser rundt på vejen - kommer fra XL-byg
  • Næstved, Englebjergvej - håndboldmål er blæst på tværs af vejen - kan stadig flyve rundt på stedet
  • Næstved, Sct. Jørgens Park - endegavl ved nr. 126 er ved at falde ned
  • Sorø, Sorøvej - væltet træ spærrer halvdelen af vejen - kør forsigtigt
  • Ringsted, Lergravsvej i Faxe Kommune - væltet træ spærrer begge kørebaner
  • Holeby, Toftevej - væltet træ ligger og spærrer den ene vognbane
  • Fakse, Torvegade - stillads er væltet og ligger på vejen - resten af stillads ved sparekassen er ved at
  • Slagelse, Ndr. Ringgade - byggepladshegn er væltet og ligger delvis over vejen
  • Slagelse, Løvegade - større banner har revet sig løs og hænger over gaden
  • Slagelse, Bjergbygade - væltet tæ spærrer vejen - kør forsigtigt
  • Borre, Nørrebyvej - træ væltet og ligger ud over kørebanen - begge vejbaner
  • Kalvehave, Møns Broen - En skurvogn er væltet - kun en kørebane farbar - afspærring til vejarbejde er væltet rundt
  • Maribo, Brovejen - viadukten står under vand - find en anden vej
  • Fakse Ladeplads, Faxe Havnevej ligger et træ på tværs af kørebanen - kør forsigtigt
  • Nakskov, Maribovej - plade er blæst væk og et hul (30x30 cm) ifm. vejarbejde er nu synligt og til ulempe for cyklende
  • Korsør, Knivkærvej - stor betonklods er væltet ud over vejen pga. stormen - der mangler lys på afmærkning ifm. vejarbejde
  • Flere træer væltet på Odsherredvej/Nyledsbakken i Odsherred. Generelt mange væltede træer i Odsherred også i sommerhusområder.
  • Pas på væltede træer bl.a. Amtsvejen ved Skovvejen, Jyderup.

Billeder fra Slagelse, Sorø, Korsør:

rl_gorm1.jpg
Foto: Lind Foto

af Frederik Racher

rl_gorm_4.jpg
Foto: Lind Foto

af Frederik Racher

rl_gorm_3.jpg
Foto: Lind Foto

af Frederik Racher

 

Stormen-Gorm-korsor-slagelse-LA-Pressefoto1.jpg
Foto: TV2 ØST

af Lasse Antonsen
 

Stormen-Gorm-korsor-slagelse-LA-Pressefoto2.jpg
Foto: TV2 ØST

af Lasse Antonsen

 

Stormen-Gorm-korsor-slagelse-LA-Pressefoto4.jpg
Foto: TV2 ØST

af Lasse Antonsen

 

Stormen-Gorm-korsor-slagelse-LA-Pressefoto3.jpg
Foto: TV2 ØST

af Lasse Antonsen

 

20151129-RL-storm4.jpg
Foto: TV2 ØST

af René Lind

 

20151129-RL-storm2.jpg
Foto: TV2 ØST

af René Lind

 


Nyhedsoverblik