Politijagt førte til opklaring af indbrud

Beboere i Nykøbing Falster forsøgte at bremse de tyve, der senere i går kørte galt ved Rønnede-afkørslen. Ifølge politiet står tyvene bag 5-6 indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mogens Witt kom hjem til sit hus på Stubbekøbingvej i Nykøbing Falster i går med en mistanke om, at noget var galt.

Ude foran hans hus stod en fremmed mand og talte i mobiltelefon, og Mogens mener, manden har talt i telefon med to inde i huset. Lidt efter kom de nemlig farende ud af huset med favnen fuld.

Det viste sig, at de havde taget en møntsamling, en computer og Mogens Witss nyindkøbte fitnesssko..

Han og nogle af naboerne forsøgte at jagte tyvene, men de forsvandt ud gennem baghaven. Senere kørte de galt i en bil ved motorvejsafkørslen ved  Rønnede - en af dem døde.

Sko var væk
Da politiet undersøgte bilen fandt de flere tyvekoster i den - bl.a. de ting, der blev stjålet hos Mogens Witt: en møntsamling og en computer. Fitnesskoene var der ikke - i stedet var der et par udtrådte, beskidte kondisko. Det kunne tyde på, at en af tyvene har taget Mogens Witts nye sko på og efterladt sine egen i bilen.

Flere indbrud på samvittigheden
Ifølge Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster bliver tyvene kædet sammen med 5-6 indbrud, der alle blev begået i går. Desuden oplyser politiet, at tyvene formentlig er rumænere - der er fundet to rumænske pas i bilen.

Mogens Witt er meget tilfreds med politiets indsats i sagen:

- Allerede i aftes var jeg ude at inspicere de tyvekoster, der havde været i bilen og kunne konstatere, at nogle af dem var mine. Jeg synes, politiet har været meget effektive, siger han til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik