Topforskere på vej til Kalundborg

Flere store regionale arbejdspladser vil etablere et nyt forskercenter i Kalundborg. Op mod 20 internationale topforskere skal ansættes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt forskercenter med op mod 20 internationale topforskere er på vej til Kalundborg. Det er fire af regionens største arbejdspladser, der står bag projektet med navnet BioPro.

Novozymes, Dong Energy og Novo Nordisk fra Kalundborg samt CP Kelco fra Køge vil bruge centret til at udvikle nye metoder til at forbedre den biologiske produktion. Via projektet skal forskerne hurtigt kunne afprøve deres ideer i virksomhedernes store tanke.

Det skriver Sjællandske i dag, efter projektet blev præsenteret på Vækstforum Sjællands konference på Gisselfeld Kloster.

Projektet skal etableres i samarbejde med Københavns Universitet og CAT i Roskilde.

BioPro er i gang med at søge Region Sjælland om 20 millioner kroner i støtte. Hvis det lykkes, bliver forskercentret etableret sidst på året.


Nyhedsoverblik