Første vielse mellem transkønnede i kirke i Ringsted

Lørdag lægger Sct. Bendts Kirke i Ringsted gulv til den første danske, kirkelige vielse mellem to transkønnede personer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sct. Bendst Kirke i Ringsted bliver den første kirke i Danmark, hvor to transkønnede personer skal giftes. Lørdag siger Cecillia Mundt ja til sin udlårne Isabell Storm.

Det sognepræst Henrik Fuglsang-Damgaard, der forestår vielsen af de to kvinder, der begge er født som mænd. 

- Altså for os er det vigtigt, at vi ikke bare bliver gift hos borgmesteren. Vi elsker jo hinanden, og det er skønt med kirkens accept, siger Cecillia Mundt og Isabell Storm samstemmende til DR Sjælland.

Ingen problemer med omgivelserne

De to transkønnede bor i et rækkehuskvarter i Ringsted, og har i følge egne udsagn ingen problemer med at bliive accepteret i lokalmiljøet.

- Henne i Brugsen siger de 'Nu kommer tøzerne', mens andre siger 'Wauuw' og synes, at vi ser godt ud. Så vi har ingen problemer med vores omgivelser, siger Cecillia Mundt.

Hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, sender brylluppet samtidig et vigtigt signal, siger transpolitisk talskvinde, Linda Thor Pedersen.

- Det er fantastisk. Det viser jo bare, at Gud også har haft en mening med sådan nogle som os, siger Linda Thor Pedersen til DR Sjælland.

Vorherre glæder sig

Siden 15. juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive viet i Folkekirken. Det er dog helt op til den enkelte præst at udføre det nye kønsneutrale ritual. I Sct. Bendts Kirke glæder sognepræst Henrik Fuglsang-Damgaard sig til at være den første præst, der forretter vielsen af to transseksuelle.

- Jeg synes, det er en fin beslutning, de to har taget. De har fulgt deres hjerte og er ikke bange for at vise både Gud og mennesker, at de holder sammen. Jeg tror i grunden, at Vorherre sidder oppe i sin himmel og glæder sig over, at Cecillia og Isabell har fundet hinanden, siger Henrik Fuglsang-Damgaard til DR Sjælland.

Vielsen af de to transkønnede sker lørdag klokken 14.15 i Sct. Bendts Kirke i Ringsted.


Nyhedsoverblik