Flugtbilist slipper med bøde

Arkivfoto Foto: TV ØST

Der venter en bøde til den bilist, der en tidlig fredag morgen kørte ind i et hus og efterfølgende forsvandt fra stedet. Ejeren af bilen nægter sig skyldig.

Tidlig fredag morgen d. 6. november bragede en bil ind i en families hus i Nørre Alslev. Ejeren af huset Kim Kristensen løb ned til bilen og hjalp den lettere omtumlede chauffør ud. Men før han når mere, skubbede føreren af bilen Kim Kristen ind i hækken og forsvandt fra stedet i en anden bil.

Nu venter der en bøde til den mand, der har kørt bilen den pågældende morgen. Men hvem det er, ved politiet ikke.

Læs også: Husejer: Vi hørte et ordentligt brag

Ejer af bil nægter sig skyldig

Selvom politiet ved, hvem der ejer bilen, er sagen ikke opklaret endnu.

- Vi har fundet ejeren af bilen, men han nægter at have kørt bilen, fortæller Benny Jørgensen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster.    

Ifølge ejeren af bilen, var den stjålet, da uheldet skete. Selvom han ikke meldte den stjålet.

- Vi skal bevise, hvem der kørte bilen, da det skete, fortæller Benny Jørgensen.

 

Billisten kørte ind i huset kort før klokken fire om morgenen i husets gavl, hvor badeværelset ligger. Der havde familiens mor og mindste datter lige været på toilettet fem minutter før, men heldigvis var de ikke i rummet, da bilen kom bragende ind.

- Ingen er kommet til skade i uheldet. Der er derfor tale om et på politisprog banalt færdselsuheld, der formentligt vil blive afgjort med en bøde, fortæller Benny Jørgensen.   

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App