Flere tank-tyverier

I nat var flere tankstationer rundt om i regionen udsat for tyveri-forsøg. Politiet ved endnu ikke, om det er de samme gerningsmænd, der har forsøgt sig alle steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Igen i nat har tyve forsøgt at stjæle penge fra automater på ubemandede tankstationer. Det fortæller P4 Sjælland.

I nat gik det udover tankstationer i Rødby, Rønnede, Haslev og Sørbymagle ved Slagelse. Gerningsmændene fik dog ingen penge ud af besværet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi skal først undersøge automaterne, før de eventuelt kan fastslå, om det er de samme tyve, der har været på spil i alle byerne.


Nyhedsoverblik