Flere søger ind på læreruddannelsen

De unge vil igen gerne uddanne sig til lærer på Sjælland. Antallet af ansøgere til uddannelsen er steget med 14 procent i forhold til sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De unge vil igen gerne være lærer.

I hvert fald stiger antallet af ansøgere til læreruddannelsen på UCSJ med 14 procent i årets kvote 1-ansøgningsrunde. Det sker efter flere års fald i antallet af ansøgere.

Det oplyser UCSJ i en pressemeddelelse.

- Det er rigtig dejligt, at de unge igen vil være lærer, siger Camilla Wang, rektor på UCSJ.

- Det er vigtigt, at der er masser af unge, der har lyst til at arbejde med børn og unges læring og trivsel. Vi ved, at en af de ting, de unge går op i, når de vælger uddannelse, er gode jobmuligheder. Rigtig mange af vores samarbejdskommuner melder, at de kommer til at mangle lærere i fremtiden. Med læreruddannelsen er der virkelig gode muligheder for at få et godt arbejdsliv i hele Region Sjælland, siger hun.

Også de øvrige uddannelser på UCSJ har modtaget flere ansøgninger i årets runde. Alt i alt har 11 procent flere søgt ind på uddannelserne i år.

De unge studiesøgende vil få svar på deres ansøgning den 30. juli fra kl. 00.01, hvor UCSJ begynder at sende svar ud til alle ansøgere.


Nyhedsoverblik