FC Vestsjælland i nyt nederlag

FC Vestsjællands nedtur i 1. division fortsætter. Søndag tabte de 4-2 til Hjørring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kampen startede helt skidt for det tidligere superliga-hold, da FCVs Morten Bertolt ifølge bold.dk efter tre minutter spillet fik lavet selvmål efter et hjørnespark.

Det fortsatte i den helt forkerte retning, da Hjørrings føring efter en halv time blev øget til 2-0. Og inden pausefløjtet sendte Hjørring endnu en bold ind bag FCV-målmanden.

I starten af anden halvleg kunne Hjørring efter et straffespark sætte stillingen 4-0 på måltavlen.

Det lykkedes FCV at hente lidt inden slutfløjtet, da Anders Østli og Henrik Madsen begge fik sat en bold ind i netmaskerne. Slutresultatet blev derfor 4-2.

Kun Næstved ligger nu under FC Vestsjælland i 1. divisionstabellen. 


Nyhedsoverblik