Det var lige før, at en række motorsave og påhængsmotorer havde forladt landet tirsdag eftermiddag. Klokken 8.45 ringede en opmærksom borger til politiet og fortalte, at der foran ham i køen til færgen fra Gedser holdt en polsk indregistreret varebil fyldt med en masse motoriseret værktøj.
1 minut senere stod politiet på kajen, og et par betjente undersøgte bilen, der ganske rigtigt var fyldt med motorsave, påhængsmotorer og andre ting.
Anholdt og sigtet
De 3 mænd i bilen havde ualmindeligt svært ved at redegøre for, hvor sagerne kom fra, og hvad de skulle med det. De blev derfor anholdt og sigtet for tyveri.
De 3 mænd er henholdsvis en 28-årig med ukendt adresse, en 34-årig mand fra Vordingborg og en 41-årig mand fra Ringsted.