Falsk betjent tømte skuffer og skabe

En mand fik natten til tirsdag adgang til en 75-årig kvindes hjem i Vipperød under påskud at af være betjent. Herefter tømte han skabe og skuffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 75-årig kvinde fra Vipperød blev natten til tirsdag narret af en mand, der dukkede op i hendes hjem på Malthesminde.

Klokken var 3.20, da manden på ukendt vis skaffede sig adgang til huset. Han beroligede den 75-årige kvinde med, at han var fra politiet.

Han tømte skuffer og skabe og fortalte, at der havde været ballade i Vipperød, og derfor var politiet på stedet. Der blev stjålet punge med dansk og svensk valuta samt nogle guldsmykker.

Bed om id

Fra politiets side er der naturligvis grund til at understrege, at det ikke var en politimand, der var på besøg. De opfordrer i øvrigt altid til, at man kan spørge efter legitimation. Alle politifolk, hvad enten de er uniformerede eller i civil, har pligt til at vise sit politiidentitetskort, hvis man spørger om at se det.

Der er lige nu intet signalement af gerningsmanden.


Nyhedsoverblik