Engelsk affald luner på flere fronter

Det er en god forretning for AffaldPlus i Næstved at importere engelsk affald. Det bliver til varme i borgernes stuer, og så luner ideen også økonomisk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en lun fidus at importere engelsk affald til Næstved. Det fælleskommuale affaldsselskab AffaldPlus har netop modtaget de første 2000 tons skrald fra englænderne, og det er på flere fronter en god ide, skriver Sjællandske.

- I stedet for at englænderne graver deres affald ned og deponerer der, kan vi lave varme. Vi betragter affald som en ressource, siger energichef ved AffaldPlus Ole J. Andersen, der også kan fortælle, at de får penge for at modtage affaldet.

- Det er en rigtig god forretning, og vi får et ikke ubetydeligt beløb, siger han.

I løbet af hele vinteren er der planer om, at 2000 tons affald skal sejles fra England til Næstved hver 3.-4. uge.


Nyhedsoverblik