En person fastklemt efter trafikuheld i Slagelse

Foto: TV ØST

(Opdateret: 21.30). Tidligt torsdag aften overså en bilist i Slagelse sin vigepligt og kørte ind i en varebil.

Ulykken skete ved Søndermarksvej og Byskovvej i Slagelse.

Her kom en Opel Corsa kørende og overså sin ubetingede vigepligt.

Det resulterede i et sammenstød med en varevogn.

Vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at chaufføren af Opel Corsaen efterfølgende var teknisk fastklemt i bilen.

- Han er blevet indlagt natten over på Slagelse Sygehus på grund af et brud på nederste del af ryggen.

Politiet afspærrede Byskovvej fra klokken 17.40 til 18.15 i forbindelse med uheldet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App