Én mand har måtte tage ansvaret for dyr flygtningeby

En midlertidig flygtningeby i Næstved blev næsten tre gange dyrere end ventet. Skandalen kar kostet en mand jobbet, skriver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en tovholder på opførelsen af de midlertidige barakker til flygtninge, der i juni blev fyret i forbindelse med skandalen.

Og der er ikke flere, der har måtte tage ansvaret for byggeskandalen.

- Kun den ene person, som har haft en særlig rolle og et særligt ansvar i sagen er blevet afskediget, fortæller Næstved Kommunes personalechef, Poul Erik Sehested Kristensen til Sjællandske.

Der er ikke blevet givet advarsler til andre i sagen, tilføjer han.

Pavilloner blev tre gange så dyre

Flygtningebyen ligger på Skyttemarksvej ved den gamle kaserne i Næstved og kom til at koste 12 millioner kroner istedet for de budgetterede 4 millioner kroner.

Flytningen af pavillonerne fra Roskilde til Næstved skete i marts, hvorefter de blev bygget om. Det skete uden, der var givet byggetilladelse og uden, der var indhentet tilbud eller overslag på arbejdet.

Det betød så, at budgettet slet ikke holdt.

Læs mere: Byggeskandale i flygtningeby

Politikerne i Økonomiudvalegt blev orienteret om fyringen på en lukket dagsorden, skriver Sjællandske.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) mener, det er rimeligt nok, at det kun er en person, der har måtte tage ansvaret for det dyre byggeri.

- Vi er nødt til at gå ud fra, at vores ansatte følger de retningslinjer og procedurer, der indes i deres afdelinger. Når det ikke sker, er vi nødt tila t træffe niogle personalemæssige konsekvenser. Det er sket før, siger borgmesteren til avisen.

 

 


Nyhedsoverblik