Efterlyst dødsbilist anholdt af politiet

Politiet har anholdt den 24-årige mand, der er sigtet at have forårsaget en dødsulykke i en trafikulykke ved Jyderup i oktober. Her mistede et ældre ægtepar livet. Han er nu blevet varetægtsfængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 24-årig chauffør fra Københavnsområdet blev tirsdag anholdt i kølvandet på en alvorlig trafikulykke ved Jyderup den 20. oktober.  

Ulykken skete på Skovvej i Jyderup.

Her kørte den 24-årige i høj fart ind i siden på en bil, hvor et ældre ægtepar fra Jyderup på henholdsvis 85 og 89 år begge blev dræbt.

Læs også: Ældre ægtepar omkommet i ulykke

Den 24-årige havde forinden i høj fart kørt hen over en spærreflade, og er tiltalt for uagtsomt manddrab.

På flugt i en måned

Den unge mand blev i første omgang anholdt efter ulykken, men blev efterfølgende løsladt ved et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Senere omgjorde Østre Landsret dog beslutningen, men da var den unge mand gået under jorden, og har siden levet i skjul.

Tirsdag formiddag blev han så anholdt af Københavns Politi.

Den 24-årige blev onsdag fremstillet i retten, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 22. december.


Nyhedsoverblik