Efterforskning af politiskud trækker ud

Der kommer til at gå måneder inden det bliver afdækket, hvad der skete da en 48-mand blev skudt af politiet i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 48-årige Muammer Arslan døde i sidste weekend efter at han natten til fredag blev ramt af politiets skud efter at han angiveligt havde nægtet at smide en cirka 30 centimeter lang kniv fra sig.

Kort forinden havde manden stukket ud efter en yngre dørmand foran værtshuset The Old Irish Pub. Efter skudepisoden blev han i første omgang erklæret stabil, men søndag eftermiddag døde han på hospitalet inden det var lykkedes Den Uafhængige Politiklagemyndighed at afhøre ham. 

Kristian Palmann Jensen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan ikke sige præcis, hvor lang tid det tager at afdække sagen. Sagen skal omkring Retslægerådet og det kan godt trække ud.

I denne uge kom det frem, at der formentlig var faldet fire skud, og ikke tre som betjentene i første omgang forklarede. Men det er ifølge den ene betjents forsvarer ikke udsædvanligt at der er forvirring om fakta i sådanne sager.

-Adrenalinen kører og derfor kan det godt være svært at redegøre for antallet af skud, siger Torben Koch i dag til Berlingske. 

 

 


Nyhedsoverblik