67-årig druknet ved Rørvig

En beboer ved Rørvig fandt tidligt lørdag morgen en død mand i vandkanten. Manden er tilsyneladende druknet under en morgensvømmetur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 67-årig mand blev tidligt i morges fundet druknet syd for Rørvig.

Den døde mand blev opdaget ved halv-syv tiden, og ifølge politiet tyder intet på, at den druknede har været udsat for en forbrydelse.

- Hans tøj lå pænt sammenfoldet på stranden, så vi formoder at manden har villet tage sig en morgensvømmetur. Og at han dér har fået et ildebefindende eller lignende, siger vagtleder Søren Danielsen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

De pårørende er underrettet.


Nyhedsoverblik