Drabssigtet sygeplejerske: Mit liv er revet itu

Den 30-årige sygeplejerske, som tirsdag blev varetægtsfængslet i nye fire uger, valgte i retten kort at fortælle, hvordan hele sagen påvirker hende og familien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en stille og forknyt kvinde, der tirsdag satte sig til rette på anklagebænken i Retten i Nykøbing Falster. Hun valgte dog til sidst at tage ordet.

- Mit liv er revet itu. Jeg er blevet beskyldt for noget, jeg ikke har gjort. Og i fem en halv måned har jeg lagt øre til rygter og beskyldninger. Min familie og ikke mindst min 7-årige datter lider meget under det her. Jeg har ingen mulighed for at sige min version, lød det fra den 30-årige kvinde.

Åbne døre for første gang

Hun har siden marts siddet varetægtsfængslet siget for tre drab og et drabsforsøg, som hun skal have begået som sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus på en nattevagt fra 28. februar til 1. marts. Hver måned har hun været i retten, som har skullet tage stilling til, om varetægtsfængslingen skulle forlænges, og hver gang har dommeren ment, at der var grund til fortsat at holde hende bag tremmer. Indtil i dag tirsdag er retsmøderne blevet holdt for lukkede døre, men for første gang blev der i dag åbnet op, så offentligheden kunne få et indblik i sagens detaljer.

Det kom blandt andet frem, at kvinden nu også bliver sigtet for et drab i 2012 på en patient på Nykøbing Falster Sygehus. Et drab som hun - ligesom med de øvrige anklager - nægter at stå bag.

Yderligere 10 drab undersøges

Derudover undersøger politiet yderligere 10 drab eller drabsforsøg på Nykøbing Falster, som måske kan vise sig at have forbindelse til den sigtede sygeplejerske.

Selv om den sigtede sygeplejerske altså i dag havde mulighed for at komme ud til offentligheden med sin forklaring, valgte hun ikke at udtale sig og havde altså kun en kort kommentar til sidst, hvor hun også kom ind på, at hun stadig kun har lov til overvågede besøg i arresten.

Trods hendes forsvarers forsøg på at få dommeren overbevist om, at hun skal løsladelse, blev hun varetægtsfængslet i yderligere fire uger. Han forklarede i øvrigt efterfølgende, at han klient ikke ville udtale sig om dden seneste drabssigtelse, fordi de ikke havde haft mulighed for at se baggrunden for sigtelsen, før hun skulle afhøres.

ritzau/TV ØST

Herunder kan du høre vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortælle om, hvorfor retssmødet i dag blev afholdt for åbne døre: 


Nyhedsoverblik