Død mand fra Slagelse endelig identificeret

Politiet har afsluttet sagen om den dødfundne mand fra Slagelse. De pårørende er underrettet om fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var de jordiske rester af en 74-årig mand, der mandag den 22. juni blev fundet i en grøft ved jernbanen i Slagelse.

Det har de retsmedicinske undersøgelser nu fastslået.

Det oplyser Kurt G. Nielsen fra Lokalpolitiet i Slagelse.

- Manden er blevet endeligt identificeret, og de pårørende er underrettet, siger Kurt G. Nielsen til TV ØST.

Resterne af den døde mand blev fundet af banearbejdere for 14 dage siden i en grøft i Slagelse. Liget var meget nedbrudt ved fundet.

Læs også: Ligrester fundet i Slagelse

Politiets undersøgelser har dokumenteret, at der var tale om en dengang 74-årig mand, der forsvandt i 2007.

Politiets undersøgelser fastslår samtidig, at der ikke er grund til at mistænke, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

- Vi ser ingen tegn på, at manden har været udsat for en forbrydelse – og heller ikke, at han skulle være blevet påkørt af et tog, siger Kurt G. Nielsen.

Læs også: Politi efter fund af ligrester: Der er ligsyn på torsdag


Nyhedsoverblik