Isis Siqueira fra Kalundborg fik for 2 dage siden konstateret diabetes 2. Hun vidste ikke, at hun havde sygdommen, da hun gik til lægen.
- Først blev jeg ked af det, men så talte jeg med andre om det, og så sagde de alle sammen, at de enten selv har sygdommen, eller også kender de en, der har den. Så efter det og en god snak med min læge, har jeg det egentlig ok, siger Isis Siqueira til TV Øst.
Hun er da heller ikke alene. Nye tal viser, at 320.000 har fået konstateret diabetes, yderligere 200.000 danskere har sygdommen uopdaget, og hele 700.000 danskere har forstadier til diabetes. Det betyder at der ligger en tikkende bombe under vores sundhedssystem - udover de voldsomme konsekvenser, en uopdaget diabetes kan have for den enkelte.
- Det kan jo blandt andet være nyresvigt, åreforkalkning og øjensygdomme. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi får gjort opmærksomme på sygdommen, siger Birte Bækman, der er næstformand for Diabetesforeningen i Kalundborg.
I dag var det Verdens Diabetes Dag, hvor Diabetesforeningen sammen med blandt andre Novo Nordisk verden over havde arrangementer, hvor man kunne få målt blodsukker, blodtryk og få vejledning om sund kost og motion. Blandt andet i Kalundborg, hvor Novo Nordisk med 3200 medarbejdere producerer halvdelen af verdens insulin.
Baggrunden for at Novo Nordisk er med på Verdens Diabetes dagen er for at skabe det fokus, der kan få folk til at lade sig undersøge - både for om de har udviklet diabetes 2 og om de er i risikozonen for at få det.
- Vi regner med at komme ud til over 1 mio. mennesker med vores budskab omkring de risici, der er ved at have diabetes. Vi vil gerne have sat fokus på det her, vi har et mål, og det er at kurere diabetes verden over, siger Henrik Rasmussen, der er projektchef i Novo Nordisk.
Type 2 diabetes er meget arveligt, og hvis ens forældre har sygdommen, bør man tale med sin læge. Tidligere blev type 2 diabetes kaldt "gammelmandssukkersyge", da den primært ramte ældre mennesker, men i dag er der mange i 30- og 40-års alderen, der får type 2 diabetes, ligesom man også er begyndt at se børn med sygdommen.
Typisk er man i risikozonen, hvis ens familie har sygdommen, eller hvis ens taljemål er for højt, hvilket vil sige at det er over 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd. Derudover er der forøget risiko hvis man ofte er tørstig, har hyppig vandladning, kløe eller har haft diabetes, da man var gravid.
Det er ofte vores livsstil med for lidt motion og usund mad, der kan få sygdommen til at bryde ud. Derfor hjælper det at dyrke motion, og at spise varieret, herunder at vælge fuldkorn, drikke rigeligt med vand, spise fisk og mange grøntsager.
Du kan læse mere på http://www.diabetes.dk/