I takt med industrialiseringen i Danmark blev der i slutningen af 1950´erne behov for at raffinere mere olie i Danmark i stedet for at indkøbe færdige produkter. Det fik i 1963 det amerikanske selskab Gulf Oil A/S til at åbne et olieraffinaderiet i Stigsnæs.
Raffinaderiet kom til at betyde kolosale ændringer for lokalområdet, der indtil da havde været et isoleret landbrugssamfund med dårlig infrastruktur og meget lidt industri.
I dette afsnit af 'Det var dengang' tager Mads Gudiksen tilbage i tiden med blandt andre en pensioneret kemiingeniør, der arbejdede på stedet dengang i de glade 60'ere.