Der var ingen krisesituation i Slagelse torsdag, selvom en helikopter i timevis hang over byen.
Helikopteren var i stedet på øvelse i byen. Det oplyser politiets vagthavende.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi træner i disse dage håndtering af fodboldfans omkring Slagelse Stadion, og torsdag var det altså med overvågning fra luften.
Flere seere har henvendt sig omkring helikopteren til TV ØST – en af dem optog videoen, som du kan se herunder. Der var dog ingen fare på færde - helikopteren var kun på øvelse.