Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere

Der mangler mange indsamlere til ruten i Jyderup ved Holbæk søndag den 9. november. Indsamlingen kan gøre en forskel for flygtninge i Afrika, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der arbejdes disse dage på højtryk hos lokalafdelingen hos Dansk Flygtningehjælp.

De mangler nemlig masser af frivillige kræfter, der vil gå en tur med indsamlingsbøssen til fordel for flygtninge i de mest fattige og krigshærgede regioner af verden.

-  Vi har stadig en del ubesatte ruter i Jyderup. I alt skal vi bruge indsamlere til 23 ruter i området. Vi ved, at rigtig mange indbyggere gerne vil engagere sig og gøre en forskel for verdens mest udsatte mennesker. Det er der en oplagt mulighed for at gøre ved at gå på gaden med os, siger Marianne Fast, der er koordinator for Dansk Flygtningehjælps landsindsamling i Jyderup.

Dansk Flygtningehjælp samler ind over hele landet søndag den 9. november. Hver eneste indsamler får i gennemsnit samlet omkring 1.000 kroner og pengene er ifølge en pressemeddelelse med til at gøre en kæmpe forskel for verdens flygtninge.

-  Én rute tager ca. 3 timer, og det er en investering, som kan være livgivende for en flygtningefamilie. Samtidig er det en lejlighed til at bruge nogle hyggelige og vedkommende timer med familie eller venner. Vi sørger for det praktiske – du skal blot tilmelde dig og møde op, fortæller Marianne Fast.


Nyhedsoverblik