Danish Crown: Yderligere 30-50 risikerer at miste jobbet

For to uger siden kom det frem, at Danish Crown i Ringsted fyrer 280 ansatte. Nu risikerer yderligere 30-50 medarbejdere at miste jobbet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forhandlingerne oven på nyheden om de 280 afskedigelser på Danish Crown i Ringsted er i fuld gang, og nu får de ansatte endnu en våd klud i ansigtet. Hvis ikke de siger ja til at gå med til en firedagsuge, vil det koste yderligere 30-50 arbejdspladser, lyder det fra ledelsen.

TV ØST er kommet i besiddelse af et mødereferat, der viser, at beskeden er blevet fremlagt på et forhandlingsmøde 27. marts. På mødet deltog blandt andre tillidsmand Torben Lyngsøe, der ikke lagde skjul på, at de potentielt flere fyringer er en helt ny oplysning for de ansatte.

Forslag møder modstand

Med firedagsuger får de ansatte længere arbejdsdage, og der er ifølge tillidsmanden stor modstand mod forslaget.

Henrik Tonnesen fra fagforeningen NNF, der var med til mødet, siger til TV ØST, at han bekræfter, at medarbejdere og ledelse forhandler, men vil ikke kommentere yderligere fra mødet.

7. april har de sidste møde om forhandlingerne, og senest 10. april får medarbejderne besked om, hvem der skal fyres. Tager de imod forslaget, skal det realiseres midt i september, og så vil det betyde, at 10 færre - altså 270 medarbejdere - skal fyres.

Løsningsmodeller forhandles

Fabrikschef Jesper Frandsen har ingen kommentar til oplysningerne, men bekræfter ligesom Henrik Tonnesen, at der er forhandlinger i gang om forskellige løsningsmodeller.

Ifølge vores oplysninger har der onsdag den 1. april været et møde om sagen. Flere alternative løsningsforslag er blevet diskuteret, men intet er afgjort endnu.


Nyhedsoverblik