Byggedirektør risikerer over tre års fængsel

Anklagemyndigheden vil have den tidligere direktør i byggefirmaet SR-Design i fængsel i op mod tre år og ni måneder. Han er tiltalt for økonomisk kriminalitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan komme til at koste den tidligere direktør i SR-Design fra Næstved flere års fængsel, at han er tiltalt for økonomisk kriminalitet. Det skriver Sjællandske.

Der har indtil videre været holdt 33 retsmøder i sagen, der forventes afgjort efter de næste to møder, og anklagemyndigheden mener, at den tidligere direktør skal straffes med fængsel i op til tre år og ni måneder og idømmes en bøde på omkring to millioner kroner.

Byggedirektøren er tiltalt for at have lagt sorte penge til side i virksomheden, så han og familien kunne forsøde tilværelsen. Han nægter sig dog skyldig i anklagerne, der også går på, at han nøje skulle have instrueret kunder i at hæve penge i forskellige hæveautomater. På den måde blev byggeriet billigere for dem, mens han selv fik en del af pengene uden at betale skat af dem.


Nyhedsoverblik