Seere forargede over Tornhøj-sag

Flere end 250 seere har kommenteret på historien om Poul Erik Tønnesen, der ikke har måttet komme på WC om natten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Historien om Poul Erik Tønnesen har fået mange seere af TV2 ØST til at fare i blækhuset oven på afsløringerne tirsdag af forholdene for den 60-årige mand, der bor på bostedet Tornhøj i Jyderup.

Ifølge en instruks for nattearbejderne på bostedet måtte den demente og Downs Syndrom-ramte Poul Erik Tønnesen ikke tilses om natten. Dermed kunne han ikke få skiftet ble eller komme på WC efter sengetid, og blev gang på gang fundet i en sø af egen urin næste morgen.

Og det er slet, slet ikke ok, mener seerne.

De skælder ud både på bostedets ledelse, ansatte – og på kommunale besparelser.

Blandt kritikerne er Ditte Pommer Christensen, der er vred over behandlingen af Poul Erik Tønnesen.

- Jeg fatter slet ikke, at man kan behandle sine medmennesker på en sådan nedværdigende måde! Det er jo helt grotesk! Utroligt at man kan tillade sig at behandle vores svageste i samfundet på den måde, skriver hun på TV2 ØSTs Facebook-side.

Også seeren Ralph Gylle Andersen er vred over sagen.

- Jeg er ikke målløs, men rasende over bemandingen på vores plejehjem og andre institutioner. Der skal nu engang mennesker til for at kunne tage sig af mennesker - og nok af dem, skriver han.

Mange indenfor plejesektoren er også på banen i sagen.

Flere undrer sig over den ble, som man kan se Poul Erik Tønnesen bære om natten.

De kommer med forslag om blandt andet at udstyre ham med en natble eller et egentligt uridom, der kan hjælpe med at holde natten tør.

Læs meget mere om sagen her:


Nyhedsoverblik