Bombealarm afblæst

Togene kører nu igen ind og ud af Københavns Hovedbanegård. Der må dog stadig forventes forsinkelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har aflyst bombealarmen på Københavns Hovedbanegård. Det oplyser politikommissær Lars-Christian Borg  til Ritzau.

Der blev slået alarm klokken 13, da der blev fundet en mistænkelig taske. Tasken har dog vist sig blot at indeholde et bilbatteri og viskerblade til en bil.

Bombefrygten nåede at lamme al togtrafik ind og ud af København i cirka to en halv time.

Stadig forsinkelser

Togdriften vil dog fortsat  være præget af store uregelmæssigheder, oplyser DSB's trafikinformationschef, Tony Bispeskov.

- For intercitytogenes og regionaltogenes vedkommende vil der gå nogle timer, før de kører normalt, mens det vil gå lidt hurtigere for S-togenes vedkommende, siger han.

 


Nyhedsoverblik