Boliger er rene brandfælder

I lørdags raserede en voldsom brand tre af Lejerbos lejligheder på Skovstjernevej i Næstved. Indsatslederen er chokeret over, hvor hurtigt ilden fik fat i bygningerne, og nu håber både brandvæsenet og især beboerne, at Lejerbo vil tage de nødvendige skridt til at øge bransikkerheden i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ilden startede i et skur. Kort tid efter stod tre lejligheder i flammer.

Viceberedskabschef Erik Andersen var indsatsleder i lørdags. Han har slukket mange brande, men branden på skovstjernevej slog benene væk under ham.

- Inden for en time udviklede branden sig fra at være i en lejlighed til at være i tre lejligheder, som stort set alle er udbrændte, fortæller Erik Andersen.

Det som lignede almindelige murstenshuse, viste sig at være såkaldte kassettehuse fra 1970'erne. Istedet for gips eller beton bygges der med spånplader - et byggemateriale der både dengang og nu er fuldt ud lovligt, men utroligt brandfarligt. Det bekymrer beboerne, for alle husene i Skovparken er bygget ens.

- Det er da foruroligende, også når man har børn og dyr, siger Maibritt Olsen, som også bor i Skovparken et par gader fra branden.

Pernille Bjørk er nabo til den bygning, der gik op i flammer. Hun føler sig ikke længere sikker på, at en brandalarm slår til, hvis uheldet en dag skulle ramme hende.

- Man kunne da godt håbe, at de kunne kigge lidt rundt efter, om man kunne gøre noget for at øge brandsikkerheden, siger hun.

Lejerbo vil ikke love udbedringer endnu, men er åbne over for at kigge på brandsikkerheden i alle 196 boliger.

- Det er også kommet bag på os, at det gik så hurtigt, så nu har vi lavet en aftale med DBI om at kigge på årsagerne til branden og se, om der er noget vi kan gøre ved bebyggelsen herude, siger Lejerbo Sydsjællands forretningsordfører, Michael Keis.

Størstedelen af regningen for eventuelle udbedringer kommer dog til at ligge hos beboerne selv.


Nyhedsoverblik